Tekstforfatter

Jeg leverer skarpe og præcise tekster til tiden.

Ydelser

"Min mission er at skabe værdi for dig og din virksomhed gennem innovative, unikke og konkurrencedytige tekster af høj kvalitet."
Blogindlæg

Produkttekster

Kategoritekster

Annonceartikler

Kommunikation

Katalog

Om mig

Anna Beckmann

Jeg er cand. mag i Moderne Kultur & Kulturformidling og har arbejdet med tekst og kommunikation siden 2007. Jeg har en baggrund som nyhedsjournalist og redaktionssekretær fra Aller Media – og har også arbejdet som Webjournalist på dr.dk og jp.dk. Jeg ved hvad der klikker, skriver rubrikker der rykker og har altid målgruppen for øje. Jeg er meget alsidig og kan skrive om alt mellem himmel og jord. Jeg har blandt andet skrevet tekster inden for finans, casino, rejser, bolig, skønhed, elektronik, vin og sport. Også når det kommer til typer af tekst er jeg allround. Jeg har erfaring med at skrive produkttekster, kategoritekster, annonceartikler, blogindlæg, manualer, menukort, manifester og tekst til sociale medier. Jeg har fingeren på pulsen, puls i benet, ben i næsen og næse for ord. Jeg skriver perfekt dansk, kan sætte kommaer i blinde og forvandle lange tunge ord til blanke perler på en snor. Jeg forstår at formidle tydelige budskaber og har sproget i min magt, uanset hvilken genre jeg bevæger mig i. Min ambition er, at mine tekster altid fremstår levende og lækre med fokus på den gode historie. Jeg er desuden skønlitterær forfatter, hvilket betyder, jeg har en legende tilgang til ord og et stort sprogligt overskud.

Anbefalinger

Snakken går...
image

Jack Dahl

Kreativ Direktør, HOMEWORK

“Siden 2006 har Anna Beckmann været tilknyttet HOMEWORK som tekstforfatter på diverse projekter. Hun har skrevet tekst og pressemeddelelser og også været med inde over idéudviklings-fasen. Anna overholder altid deadlines og er i det hele taget enormt ansvarsfuld, samarbejdsvillig og pligtopfyldende. Anna er guld værd, og jeg tøver derfor ikke med at give hende mine varmeste anbefalinger.”

image

Bente Sønnichsen

Formand for HSP Sønderjylland

”Jeg oplevede samarbejdet med Anna meget positivt. Vi havde en god kemi, som var meget inspirerende og idéskabende. Anna er god til at lytte og var hurtig til at opfatte, hvad jeg mente. Kunne mærke, at Anna brænder for at formidle og sætte sig grundigt ind i stoffet. Jeg kan lide hendes levende og professionelle måde at formulere sig på. Er meget tilfreds med den artikel der kom ud af samarbejdet. Jeg er overbevist om, at artiklen kan være med til at gøre en forskel i formidlingen af det sensitive personlighedstræk til bl.a. jobcentre. Kan varmt anbefale et samarbejde med Anna”

image

Frederik Bjerregaard

Chefredaktør, COVER

“Anna har fungeret som redaktionsmedarbejder og skribent for Cover. Med sin brændende interesse for kultur har hun skrevet en række præcise og elegante filmanmeldelser. Derudover har hun lavet to veldrejede interviews med unge talenter inden for det kreative felt. Hvad Anna end skriver, har hun sin helt egen poetiske måde at gøre det på. Hun er en ildsjæl, som med sit kreative talent, selvstændighed, iderigdom og engagement, er en bonus for enhver arbejdsplads. De varmeste anbefalinger herfra.”

image

Jørgen Schultz-Nielsen

Internetredaktør, Jyllands-Posten

“Anna var en flittig og meget behagelig person at samarbejde med. Desuden meget initiativrig, hvilket medførte, hun satte sit tydelige aftryk på kultur-nyhedsstrømmen. Anna er villig til at arbejde hårdt og yde en værdig indsats på det journalistiske felt.”

Per Olkjær

Per Olkjær

Redaktionschef NewsDesk, ALLER MEDIA

“Anna er en dygtig redaktionssekretær med sikker sans for, hvordan man skærer en lang printartikel ind til benet og gør den spiselig på web. Samtidigt har hun et godt humør, der smitter på redaktionen. Jeg står gerne til rådighed for yderligere oplysninger.”

image

Christian Johnsen

Medejer af Alfabeto ApS

“Anna har været en del af platformen Alfabeto i 2 år, og det har været 2 fantastiske år i samarbejde med Anna. Hun er en utrolig pålidelig og proaktiv person, der altid gør en aktiv indsats for at finde løsninger og optimere processer. Det er fantastisk at opleve den slags.

Anna har udelukkende modtaget 5 stjerner fra de virksomheder, hun arbejder med igennem Alfabeto, hvilket også bare vidner om en fantastisk kvalitet og faglighed. Arbejd med Anna og forvent en arbejdsom og fantastisk tekstforfatter, der er klar på at tage ansvaret for tekstarbejdet. Jeg står gerne til rådighed for yderligere information.”

christian@alfabeto.dk
Tlf: 42159890

image

Inge Lauridsen

Ledelses- og organisationskonsulent samt næstformand i HSP-foreningen

“Anna er enormt lydhør og har udpræget sans for at sætte sig ind i andres tanker. Hun har et flydende og lettilgængeligt sprog, og så er hun hurtig og effektiv”

Vil du vide mere?

Kontakt mig allerede i dag, hvis du har brug for ord, der gror.

Din besked er sendt.

Noget gik galt - prøv igen.